Sorg
Psykoterapi mod sorg
Sorg er den reaktion vi har, når vi mister noget betydningsfuldt elsket, eller noget vi har været knyttet til.
Har du mistet?
Det er en menneskelig reaktion, som opstår, når vi bliver adskilt fra en person eller noget som har betydning for vores liv, identitet og forståelse af os selv. Sorgreaktioner forekommer derfor ikke kun ved dødsfald, men fx også ved skilsmisse, når der er alvorlig sygdom i familien eller når man mister et job.
Sorgreaktionen er den proces vi gennemgår, når vi skal vænne os til at have mistet, og vi går i gang med at omstille vores liv til de forandringer, som tabet har sat i gang.
Reaktion på sorg er individuel
Reaktionen på sorg er individuel og afhængig af, hvad man oplever at have mistet og den betydning, det havde for én. Nogle mennesker vil opleve mange og meget intense reaktioner på tabet, og for andre er reaktionen kompleks og indebærer både fysiske, følelsesmæssige, sociale og eksistentielle reaktioner på tabet, og for andre er reaktionen knap så intens.
For nogle tager det lang tid at vænne sig til et tab og for andre sker tilpasningen i løbet af nogle måneder. Langt de fleste vil dog opleve, at der kan være store følelsesmæssige udsving og endda modsatrettede følelser i processen.
For de mennesker der oplever mange reaktioner, kan sorgen være utrolig smertefuld og i lang tid påvirke dagligdagen i høj grad med store indhug i det normale funktionsniveau.
Intensiteten i de første reaktioner aftager for de fleste over de første måneder til det første år. Mange sørgende siger dog også, at sorgen aldrig helt går væk, men bliver ved at dukke op især ved højtider, mærkedage, tidspunkter, hvor der er belastning eller endda på helt uforudsigelige tidspunkter. Langt de fleste siger dog også, at de med tiden lærer at leve med reaktionerne, så sorgen ikke kaster skygge på hele livet.
Symptomer ved sorg
Symptomerne ved sorg kan være meget forskellige og kan variere fra person til person. Symptomerne kan vise sig både fysisk, psykisk (følelsesmæssigt, tankemæssigt samt eksistentielt) og socialt. Oftest vil man ikke opleve alle symptomerne, men det er forskelligt, hvor mange af symptomerne man oplever og hvor lang tid de tager.
Psykiske symptomer på sorg
Psykiske symptomer er de symptomer, der opleves følelsesmæssigt og tankemæssigt samt de eksistentielle overvejelser om livet, der kan dukke op:
Følelsesmæssigt:
- Chok
- Tristhed
- Fortvivlelse
- Angst
- Ængstelighed
- Vrede
- Irritationer
- Skyld
- Skam
- Håbløshed
- Ensomhed
- Manglende lyst
- Følelsen af at være
- forladt
- Savn
- Længsel
Tankemæssigt:
- En fornemmelse af at det er uvirkeligt
- Hukommelsesbesvær
- Koncentrationsbesvær
- Grublerier
- Selvbebrejdelser
- Optaget af tanker om død og afdøde samt tidligere og fremtidige tab
- Oplevelsen af at se/høre afdøde
- Bekymringer om fremtiden
- Selvmordstanker
- Tanker om meningsløshed
Eksistentielt:
- Overvejelser om livets grundvilkår:
- Mening
- Skyld
- Skam
- Det at være alene
- Døden
- Tro
- Frihed
- Valg
- Værdier
Fysiske symptomer på sorg
- Søvnforstyrrelser
- Anspændthed
- Træthed
- Ændret vejrtrækning
- Ændret spisemønstre
- Nedsat immunforsvar
- Svimmelhed
- Smerter forskellige steder i kroppen
Sociale symptomer på sorg
- Let til gråd
- Uro
- Hyperaktivitet
- Aggression
- Irritabilitet
- Indadvendthed
- Tendens til at isolere sig
- Trække sig fra relationer
- Trække sig fra aktiviteter
- Øget behov for støtte
- Øget behov for kontakt
- Problemer med at tale med andre om tabet
- Misbrugsadfærd
- Undgår bevidst minder om tabet
- Opretter ritualer som fx daglige besøg på
- kirkegården
Hvordan lærer man at leve med sorg og få lyst til livet igen?
Det tager tid at lære at omstille sig til et tab og finde ud af at leve med sorgen. Man kan ikke få sorgen til at gå væk, det handler nærmere om at lære sorgen at kende, og finde en måde at overkomme de følelsesmæssige reaktioner og savnet af det/den, man har mistet.
Mens sorgen er mest intens og smertefuld, kan det være en god ide at nedsætte belastningen i hverdagen og ikke stille for høje krav til sig selv. For nogle er det endvidere en hjælp, at kunne lave en aftale med sin arbejdsgiver om at opstarte arbejdet langsomt og gradvist efter et tab.
Herudover er det vigtigt, at lære sorgens smertefulde følelser at kende, så man bliver fortrolig med dem og knap så sårbar over for dem. Det er helt normalt, at blive bekymret for smertefulde følelser og få tanker om man er ved at miste besindelsen og derfor have lyst til at undgå følelserne, men det vil som regel ikke lykkes i det lange løb. Det handler snarere om at finde en måde at leve med følelserne, så de hverken fylder for meget og gør for stort indhug i livskvaliteten, men ej heller helt at undgå at mærke dem.
Sidst men ikke mindst, så oplever de fleste, at det er vigtigt, at livet omstilles til tabet og hverdagen normaliseres. Der er muligvis behov for, at arbejde med hvordan hverdagen nu kan fungere på nye vilkår, men også hvad der skal give den sørgende lyst til at leve livet igen, og hvad der kan give livskvalitet i livet fremover. Det er en proces at finde mening og oparbejde livskvalitet igen efter et tab.
Vedvarende sorglidelse
En mindre gruppe af sørgende (ca. 7%) er i risiko for at lide af det, der kaldes en vedvarende sorglidelse.
Reaktionen i vedvarende sorglidelse er kendetegnet ved en vedvarende, intens sorgreaktion uden aftag i sorgens følelser.
Diagnosen vil tidligst kunne stilles 6 måneder efter tabet.
Sorgreaktionen er karakteriseret ved manglende accept af dødsfaldet, problemer med at føle positive følelser og besvær med at få livet til at fungere igen efter tabet.
Hvis man lider af vedvarende sorglidelse, så lever man med store funktionsnedsættelser i dagligdagen og som har indflydelse på arbejdsliv, familieliv og/eller sociale relationer.
Der er nogle grupper af sørgende, der har højere risiko for vedvarende sorglidelse. Det drejer sig især om forældre der mister barn, yngre voksne der mister en ægtefælle, pårørende efter selvmord eller andre voldsomme, pludselige og uventede dødsfald, samt sørgende der tidligere har lidt mange tab eller har haft problemer med det psykiske helbred.
Støtte
De fleste sørgende oplever, at god støtte fra netværket er hjælpsomt. Det kræver, at man taler med andre om, hvad man har brug for af støtte og fortæller dem, hvad de kan hjælpe med. Nogle synes, det er rart at tale om sorgen, mens andre hellere vil prøve at normalisere hverdagen og fokusere på, at komme ud og gå en tur eller lignende.
Det kan også være hjælpsomt i forhold til savnet af en afdød, at der oprettes gode ritualer for at mindes vedkommende, så der er en oplevelse af at ære den afdøde, og at andre er med til at markere sorgen.
Udsigt for fremtiden
Det er helt normalt at sorgen i starten kan opleves som kaotisk, meget intens og smertefuld.
For langt de fleste aftager reaktionen over de første måneder til et mere overkommeligt niveau.
De fleste sørgende finder det hjælpsomt at få mest mulig støtte fra eget netværk og tale med de nærmeste om reaktionen, tabets betydning og fremtiden.
Skal man søge professionel hjælp?
Der er stor forskel på, om sørgende oplever behov for professionel hjælp.
Nogle oplever at være ensomme og isolerede i sorgen og kan have brug for at tale med andre om reaktionerne.
Hvis man bliver bekymret for sin reaktion, og hvis man er ved at blive deprimeret eller i risiko for en vedvarende og kompliceret sorgreaktion, kan det være godt at søge hjælp.