Skam

Psykoterapi mod skam

Skam er en specifik form for angst, der udløses ved en virkelig eller indbildt fare for at blive udstillet, misbrugt, ydmyget – eller fordømt og afvist.

Hvad er skam?

Skam opstår, når man ikke bliver set som den, man er, og når man bliver behandlet forkert og spejlet forkert tilbage.

Skam vedrører den enkeltes selvforståelse, som er skabt i samspillet med forældrene og omgivelserne. Den medfødte skam optræder i form af følsomme sansninger af verden. Den beskytter den inderste sårbarhed og registrerer enhver form for forkerthed.

“Ih, hvor er det pinligt – bare der ikke var nogen, der så det!”

Den voldsomme kropslige impuls i skam er at gemme sig, ikke at blive set og helst forsvinde totalt og kravle i et musehul. Derfor slår en skamfuld person øjnene ned, gemmer ansigtet i hænderne og undgår at se, i håbet om at undgå at blive set. Smerten ved at være til stede, kan på mange forskellige måder få personen til at virke fraværende, og ansigtsudtrykket kan være stivnet og maskeagtigt, som man ser det ved dissociation og eventuelt ved en ud-af-kroppen-reaktion.

Alle disse kropslige reaktioner foregår typisk før, man har opdaget, at man skammer sig. På samme måde reagerer resten af kroppen i forsøg på at gøre sig mindre synlig ved at ”skrumpe” og bøje hoved, nakke og ryg, ligesom benene kan have svært ved at bære en.

De typiske fysiske ledsagefænomener:

  • At slå blikket ned eller se ned eller væk
  • Rødmen / blive varm i ansigtet
  • Hjertebanken

De typiske ledsagende handlinger/adfærd:

  • Trække sig væk fra andre følelsesmæssigt
  • Gemme sig
  • Flygte (fysisk isolation)
  • Lammelse
  • Miste energi/blive energiløs
  • Perfektionisme
  • Udskamme / kritisere andre
  • Raseri (angribe potentielle krænkere)

Hensigten med denne adfærd er at slippe for at føle skammen og smerten, der er forbundet med den.

De typiske ledsagende tanker af typen:

  • ”Jeg er en fiasko”
  • ”Jeg er ond”
  • ”Jeg er anderledes og forkert”
  • ”Jeg er uønsket”
  • ”Jeg er svag”
  • ”Jeg er beskidt”
  • ”Jeg er inkompetent”

Hvorfor er skam svært?

De skamledsagende tanker fortæller personen, der oplever skammen, at han er lige så forkert, som han føler sig, og at han skal skjule denne omstændighed for andre. Tankerne afviser alt, der ikke stemmer med den indre oplevelse af skam og bliver på den måde et fængsel.

Privatliv
Psykoterapeut Gitte Juul Langhoff
Denne hjemmeside bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse.

Informationerne bliver opbevaret i din browser og bruges bl.a. til at genkende dig hvis du besøger hjemmesiden igen. Det hjælper os også med at forstå hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og brugbare.

Nødvendige cookies
Nødvendige cookies bør altid være aktiveret så vi kan gemme dine cookie-indstillinger.

Hvis du deaktiverer denne cookie, vil vi ikke være i stand til at gemme dine præferencer. Det betyder at du skal acceptere eller afvise cookies hver gang du besøger denne hjemmeside.

Tredjeparts-cookies
Denne hjemmeside bruger Google Analytics til at indsamle anonym information, såsom antallet af besøgende og de mest besøgte undersider.

Hold denne cookie aktiveret for at hjælpe os med at forbedre vores hjemmeside.