Skam
Skam er en specifik form for angst, der udløses ved en virkelig eller indbildt fare for at blive udstillet, misbrugt, ydmyget – eller fordømt og afvist.
Hvad er skam
Skam opstår, når man ikke bliver set som den, man er, og når man bliver behandlet forkert og spejlet forkert tilbage.
Skam vedrører den enkeltes selvforståelse, som er skabt i samspillet med forældrene og omgivelserne. Den medfødte skam optræder i form af følsomme sansninger af verden. Den beskytter den inderste sårbarhed og registrerer enhver form for forkerthed.
Den voldsomme kropslige impuls i skam er at gemme sig, ikke at blive set og helst forsvinde totalt og kravle i et musehul.
Derfor slår en skamfuld person øjnene ned, gemmer ansigtet i hænderne og undgår at se, i håbet om at undgå at blive set. Smerten ved at være til stede, kan på mange forskellige måder få personen til at virke fraværende, og ansigtsudtrykket kan være stivnet og maskeagtigt, som man ser det ved dissociation og eventuelt ved en ud-af-kroppen-reaktion.
Alle disse kropslige reaktioner foregår typisk før, man har opdaget, at man skammer sig. På samme måde reagerer resten af kroppen i forsøg på at gøre sig mindre synlig ved at ”skrumpe” og bøje hoved, nakke og ryg, ligesom benene kan have svært ved at bære en.
“Ih, hvor er det pinligt – bare der ikke var nogen, der så det!”

Mange følelser i spil
De typiske fysiske ledsagefænomener:
- At slå blikket ned eller se ned eller væk
- Rødmen / blive varm i ansigtet
- Hjertebanken
De typiske ledsagende handlinger/adfærd:
- Trække sig væk fra andre følelsesmæssigt
- Gemme sig
- Flygte (fysisk isolation)
- Lammelse
- Miste energi/blive energiløs
- Perfektionisme
- Udskamme / kritisere andre
- Raseri (angribe potentielle krænkere)
Hensigten med denne adfærd er at slippe for at føle skammen og smerten, der er forbundet med den.
De typiske ledsagende tanker af typen:
- ”Jeg er en fiasko”
- ”Jeg er ond”
- ”Jeg er anderledes og forkert”
- ”Jeg er uønsket”
- ”Jeg er svag”
- ”Jeg er beskidt”
- ”Jeg er inkompetent”
Hvorfor er skam svært?
Du er velkommen til at kontakte mig og få en uforpligtende samtale:

Tlf.
Adresse
Psykoterapeut Gitte Juul Langhoff
CVR: 40431292
Nyledvej 17
5471 Søndersø
Der er gratis parkering lige ved døren.
Afbud
Ved afbud send en sms på
tlf. 30 24 55 58.
Afbud skal ske senest dagen før.
Ved udeblivelse fra en session betales fuld pris.