Skam

Hvad er skam

Skam opstår, når man ikke bliver set som den, man er, og når man bliver behandlet forkert og spejlet forkert tilbage.

Skam vedrører den enkeltes selvforståelse, som er skabt i samspillet med forældrene og omgivelserne. Den medfødte skam optræder i form af følsomme sansninger af verden. Den beskytter den inderste sårbarhed og registrerer enhver form for forkerthed.

Den voldsomme kropslige impuls i skam er at gemme sig, ikke at blive set og helst forsvinde totalt og kravle i et musehul.
Derfor slår en skamfuld person øjnene ned, gemmer ansigtet i hænderne og undgår at se, i håbet om at undgå at blive set. Smerten ved at være til stede, kan på mange forskellige måder få personen til at virke fraværende, og ansigtsudtrykket kan være stivnet og maskeagtigt, som man ser det ved dissociation og eventuelt ved en ud-af-kroppen-reaktion.

Alle disse kropslige reaktioner foregår typisk før, man har opdaget, at man skammer sig. På samme måde reagerer resten af kroppen i forsøg på at gøre sig mindre synlig ved at ”skrumpe” og bøje hoved, nakke og ryg, ligesom benene kan have svært ved at bære en.