Gruppeterapi

Gruppeterapi for usikre unge mellem 16-20 år

Føler du dig usikker, når du er sammen med andre?

Gruppeterapi er for dig, som måske føler dig usikker og som trækker dig fra fællesskaber, fordi det er lettere, end at gå ud i verden som den, du er.

Måske kan du genkende nogle af følgende punkter:

  • Er du usikker, når du er sammen med andre?
  • Er du bange for at sige noget højt?
  • Har du svært ved at holde øjenkontakt?
  • Føler du dig ikke god nok?
  • Føler du, at du ikke er noget værd?
  • Kan du mærke usikkerheden vokse, inden du skal være sammen med andre?
  • Vælger du sociale sammenhænge fra, fordi det er svært for dig at være sammen med andre?
  • Tænker du meget over, hvad andre tænker om dig?
  • Er du meget selvkritisk?
  • Føler du dig meget ofte alene eller ensom?
  • Savner du nogen, som du kan være fortrolig med og tale med om svære ting?
  • Er du bange for, at andre ikke synes, du er god nok, som den du er?
  • Bruger du meget tid på de sociale medier, hvor du måske sammenligner dig med andre?
  • Ville du ønske, at du kunne være dig selv – lige præcis som den, du er – når du er sammen med andre?

Hvis du kan nikke genkendende til nogle af punkterne, og du har lyst til at blive mere fri og glad, kunne denne gruppe måske være noget for dig!

Som ung var jeg selv meget usikker. Jeg var meget genert og ofte bange for at sige noget. Jeg tænkte altid over, hvad de andre tænkte om mig.

Jeg ”taklede” det ved at fravælge sociale sammenhænge, hvilket betød, at jeg gik glip af mange sjove ting!

Jeg ville have ønsket, at der var nogen, som havde taget mig i hånden og hjulpet mig til at slippe min usikkerhed og slippe tanken om, at jeg ikke havde noget at byde på.

Jeg har arbejdet meget med at turde stå ved den, jeg er og at blive mere fri og mere selvkærlig, og jeg brænder nu for at give den erfaring og viden videre til unge mennesker, som fx dig.

“Hvis alle andre kan, hvorfor kan jeg så ikke?”

“De har bare styr på det hele!”

“Er jeg dum!?”

Lidt om gruppeterapi

Du er ikke alene:

I gruppen vil der være andre unge, der er udfordret med noget af det samme som dig.

Gruppen er tiltænkt unge mellem 16-20 år. Fylder du snart 16 eller er fyldt 21 år, og du gerne vil være med, så kontakt mig.

Gruppen bliver på max 6 deltagere. Når gruppen er så lille, er det lettere at skabe tryghed – jeg ved, at det er sårbart at tale om noget af det, som er svært. Og jeg ved, hvor betydningsfuldt det er at blive set, hørt og forstået – og især af andre, som kan spejle sig i én.

Ingen bliver presset til at sige noget, som de ikke har lyst til. Det er helt i orden at lytte med uden at tale, og du behøver ikke at have et svar på alt.

Der vil være plads til både tårer og grin! Alt, hvad der bliver talt om i gruppen, er fortroligt.

Vi vil komme ind på temaer som lavt selvværd, forkerthedsfølelse, ensomhed, skam og angst samt hvad der ellers måtte dukke op.
Temaerne kommer til at fylde alt efter, hvad I har behov for.

Når du har deltaget i denne gruppe, vil du:
  • Føle dig mere fri til bare at være dig
  • Være mere selvkærlig
  • Få en mere respektfuld måde at tænke og tale om dig selv på
  • Være bedre til at være dig selv sammen med andre
  • Føle dig god nok
  • Føle at du er mere værd
  • Være bedre til at turde stå ved dine egne meninger og sige dem højt
  • Tænke mindre over, hvad andre tænker om dig
  • Føle større trivsel og glæde i hverdagen
Det praktiske

Vi mødes 5 hverdagsaftner. Den første gang skal vi lære hinanden at kende, så alle kan føle sig trygge – det er meget vigtigt, så man ikke er bange for at sige noget, blive misforstået, grinet af mv., for når vi først begynder at blive trygge, kan vi bedre dele det, som er svært.

Sted: Nyledvej 17, 5471 Søndersø.

Din investering for de 5 mødegange, i alt 11 timer incl. vand, saft, te og knas: 1500,-

Hvis du er blevet nysgerrig eller du har spørgsmål, så ring eller sms til mig på 30245558 eller send en mail: gitte@værdigselv.dk.
Det er dog vigtigt, at vi lige får talt sammen (tlf. eller FaceTime), inden du tilmelder dig.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Du er velkommen til at kontakte mig og få en uforpligtende samtale:

13 + 15 =

Psykoterapeut Gitte Juul fra Vær Dig Selv medlem af dansk psykoterapeutforening

Adresse

Psykoterapeut Gitte Juul Langhoff
CVR: 40431292

Nyledvej 17
5471 Søndersø
Der er gratis parkering lige ved døren.

Afbud

Ved afbud send en sms på
tlf. 30 24 55 58.
Afbud skal ske senest dagen før.
Ved udeblivelse fra en session betales fuld pris.