Eksistentiel psykoterapi

Eksistentiel psykoterapi – ifølge Irvin D. Yalom

Eksistentiel terapi er en terapimetode, der fokuserer på problemer med rod i eksistensen. Eksistentiel terapi er en dynamisk tilgang, som stiller skarpt på problemstillinger, der bunder dybt i menneskets eksistens. Vi higer alle efter bestandighed, grundfæstethed, fællesskab og struktur, men samtidig må vi alle se den uomgængelige død, grundløshed, isolation og meningsløshed i øjnene.

Alle mennesker må bære en række belastninger, som er uløseligt forbundet med det at leve. Det kræver en vis jegstyrke at se sin eksistentielle situation og den angst, som er forbundet med den, i øjnene. Uvished og usikkerhed er et eksistentielt vilkår, som vi alle har svært ved at forliges med, men vi må lære at leve med.

Dødsangst
At mestre dødsangsten er svært! Vores grundkonflikt handler om, at vi er bevidste om, at vi en dag skal dø, men vi higer efter at blive ved med at eksistere. Vi forsøger at beskytte os mod dødsangsten, ved at fortrænge, at vi alle skal dø. At erkende og indoptage døden i livet beriger livet, giver livet dybde og livsglæde, sætter os i stand til at leve mere formålsrettet og autentisk, og medfører et helt nyt perspektiv. 

Frihed – angsten for grundløsheden
Det er også svært at erkende, at ingen andre kan forandre det liv, vi har skabt; at vi er nødt til at forandre os for at få, hvad vi egentlig ønsker. Men for at forandre os må vi erkende, at vi i et og alt er ansvarlige for vores eget liv; vores handlinger og beslutninger, i særdeles det at skulle træffe en beslutning, som vil ændre vores liv – denne selvansvarlige proces er uundgåeligt forbundet med en dyb isolation.

Eksistentiel isolation
At være menneske vil sige at være ensom. At lære at adskille sig og blive et særskilt individ er ligeledes en kæmpe og for mange en livslang udviklingsopgave, som indebærer en fuldstændig, fundamental, bestandig og uovervindelig isolation – en følelse af forladthed. Det er vigtigt at kunne skabe og indgå i sunde og kærlige relationer som et særskilt individ og samtidig kunne bevare sin egen integritet, ligesom det er vigtigt at erfare, hvad andre mennesker ikke kan give en.

Meningsløshed
Endelig er det en altafgørende og fundamental vigtig udviklingsopgave, at vi selv mestrer at skabe mening i vores liv. Det kan være meget svært, når tilværelsen føles meningsløs – her er det vigtigt at skabe en ny mening. 

Med andre ord må vi, for at kunne leve et liv i almindelig balance, forsøge at:

  • Beskytte os mod dødsangsten uden at fortrænge at vi alle skal dø
  • Magte at vi hver især er alene uden at overvældes af en følelse af forladthed
  • Skabe ny mening når tilværelsen føles meningsløs
  • Håndtere erkendelsen af tilværelsens frie valg og dermed påtage os ansvaret for de tilvalg som samtidig er fravalg

At se eksistensens grundvilkår i øjnene er pinefuldt, men i sidste ende helbredende.

Vi kan ikke skrue tiden tilbage, men vi kan forme vores fremtid, så vi lever i livet med hele dets fylde og intensitet.